I min ungdom drømte jeg om store hvide vægge, højt til loftet, mange luftige rum, plads til mine egne tanker – ikke til de andres!
Det endte meget hurtigt med et mikroskopisk hus midt i Århus med små rum og en loftsbue – æv! – over døren fra det ene til det andet værelse. Vi malede omhyggeligt alt blåt – trappe, køkken, stuer, vi malede også over det sted i muren, hvor man kunne stikke armen direkte gennem tapetet ud til gaden.


























