Engang i min skoletid, og det er jo længe siden, mistede jeg min faste tro på mennesker og autoriteter, her personificeret i lektor Østby, som var i færd med at undervise os i den finske forfatter Runeberg. Runeberg er helt ude af billedet nu, han var en nationalromantisk digter, som blandt andet i digtet om Sven Duvas far hyldede det gode, tapre soldaterhjerte.

De første linjer lyder: »Sven Duvas fader var sergeant, avdankad, arm og grå/ var med år åttiåtta ren och var ren gammal då«.