Folketingets Præsidium har onsdag truffet en afgørelse i sagen om Socialdemokratiets klage mod Ekstra Bladet.
Folketingets største parti mener, at 'Ekstra Bladets journalister igennem en periode har forsøgt at kontakte MF (medlem af Folketinget, red.) Henrik Sass Larsen på en måde, der strider mod ordensreglerne for pressen på Christiansborg'.
»I den anledning skal jeg på Præsidiets vegne understrege, at Ekstra Bladets journalister, ligesom alle andre journalister, der arbejder i Folketinget, skal overholde de regler, som er aftalt mellem Folketinget og Folketingets presseloge om journalistisk arbejde på Christiansborg«, siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).
Henrik Sass Larsen var tvunget til at blotlægge sin hemmelighedEkstra Bladet har afvist at have gjort noget forkert i den måde, som mediet har benyttet til at kontakte Henrik Sass Larsen, der er gruppeformand for Socialdemokratiet.
Kjærsgaard: Dine ansatte skal overholde reglerne
For nylig kom det frem, at han sidste efterår fik en depression, som imidlertid blev holdt hemmelig for omverdenen indtil for få dage siden.
Henrik Sass Larsen var ikke sygemeldt i perioden, hvor Ekstra Bladet blandt andet beskrev hans fravær ved møder hos Statsrevisorerne.
Pia Kjærsgaard skriver følgende henvendt til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen:
»Det er af afgørende betydning, at du som ansvarshavende redaktør medvirker til at sikre, at dine ansatte overholder disse regler«.
Henrik Sass Larsen: Jeg blev ramt af en depressionSocialdemokratiets gruppesekretær, Henrik Dam Kristensen, erklærer sig i en pressemeddelelse tilfreds med afgørelsen fra Folketingets Præsidium.
»Vi har et af verdens mest åbne parlamenter, hvor journalister har adgang og mulighed for at stille spørgsmål – men samtidig må respektere, at det også er en arbejdsplads for os politikere«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse



























