Tidligere efterforskningsleder: En gendannelse af rejseholdet kan være svaret på mordgåder

Opklaringsarbejdet har ikke været godt nok i visse sager.

Det siger formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), til Jyllands-Posten, og på den baggrund vil han tage idéen om et ’nyt rejsehold’ med, når den nye økonomiske ramme for politiet skal fastlægges til efteråret.

Rigspolitiet arbejder nu på denne idé, hvor specialister skal hjælpe landets politikredse med de mest udfordrende drabssager – for eksempel det endnu uopklarede drab på den 17-årige Emilie Meng, som forsvandt 10. juli i 2016, og hvis lig blev fundet i december 2016.

Førhen stod Rigspolitiets Rejsehold for opklaringen af svære drabssager, men efter politireformen i 2007, hvor 54 politikredse blev til 12, blev rejseholdet nedlagt, og politikredsene skulle nu selv stå med de mest komplicerede sager.

Bent Isager-Nielsen, som i 22 år var en del af rejseholdet, ser ikke en decideret gendannelse af rejseholdet for sig, men snarere en national drabsenhed, hvor eksperter fra forskellige politikredse jævnligt arbejder sammen. Det siger han til Jyllands-Posten.

Men spørger man tidligere efterforskningsleder i det nu nedlagte rejsehold Kurt Kragh, er svaret netop en form for gendannelse, hvis man virkelig vil styrke politiets efterforskning i de svære sager.

»De små politikredse har måske en Emilie Meng-sag hvert andet år. Det er indlysende, at man ikke kan opbygge kompetencer, når der er så lang tid imellem. I rejseholdet var der i gennemsnit 10 sager om året, som var rigtig tunge. Vi lavede ikke andet end at opbygge kompetencer«, siger Kurt Kragh, som dog understreger, at en oprettelse af noget, som svarer til det gamle rejsehold, ikke garanterer at alle sager vil blive opklaret.

Det praktiske spiller en rolle

Ifølge Kurt Kragh vil man med et rejsehold slippe for en masse praktiske problemer såsom transporttid frem og tilbage og afhentning af børn i daginstitutioner eller andre private gøremål, og det er netop det, der sikrer, at holdets efterforskning fungerer.

Det nedlagte rejsehold bestod af en række fagspecialister, der kun arbejdede med en enkelt sag ad gangen og kunne rykke ud til området, hvor efterforskningen fandt sted, i flere måneder i streg, så lavpraktiske faktorer som transporttid ikke sænkede efterforskningen.

»Vores force var, at vi var derude. Når den lokale politimand skulle hjem og passe familie og fritidsinteresser, sad vi der til langt ud på natten«.

Kurt Kragh, som var en del af rejseholdet i 27 år og rejste rundt i landet omkring 200 dage om året, understreger vigtigheden af, at et eventuelt nyt rejsehold skal kompenseres økonomisk. Hvis der ikke er en pose penge, som gør, at man kan acceptere hverdagen væk fra hjem og familie, er der ikke et fundament for et rejseholds-koncept.

Kurt Kragh afviser ikke, at øget samarbejde mellem politikredsene kan styrke efterforskningen i de svære drabssager.

»Det er bedre end ingenting. Men man står stadig med det lavpraktiske problem, der hedder transport. Jeg mener, at den eneste løsning er, at man har nogle, der er indstillet på at være ude i længere tid og har tiden til det«.