Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Flere kørt på sygehuset efter arbejdsulykke nær Holstebro

Lyt til artiklen

En arbejdsulykke på en gård lidt uden for Holstebro har fredag sendt flere tilskadekomne på sygehuset.

Det oplyser Rene Pagh, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

»Vi ved ikke, om der er nogen døde endnu. Men Arbejdstilsynet er derude, fordi der er risiko for, at nogen vil afgå ved døden«, siger han til tv-stationen.

Arbejdsulykken skal være sket kort før middag fredag. Politiet har været til stede med flere patruljer. Brandvæsenet og en lægeambulance har også været der.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få fat på Midt- og Vestjyllands Politi efter ulykken. Ifølge TV Midtvest har vagtchefen været sparsom med oplysningerne.

»Vi skal lige have patruljerne ind, før vi kan udtale os mere konkret om ulykken«, siger Rene Pagh.

Det er ikke nærmere angivet, hvilken slags ulykke der er tale om.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her