Fodgænger mister livet på fynsk motorvej

Lyt til artiklen

En fodgænger er blevet påkørt og dræbt på Svendborgmotorvejen i nordgående retning.

Det oplyser Fyns Politi fredag aften.

Ulykken skete mellem afkørsel 15 Kirkeby og 14 Kværndrup.

Bilister på motorvejen opfordres til at finde alternative ruter, da motorvejen omkring ulykkesstedet er blevet afspærret.

Den ventes tidligst åbnet for trafik igen omkring klokken 21.30.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.15.

Det er uvist, hvorfor den omkomne gik på motorvejen. De nærmere omstændigheder omkring ulykken bliver undersøgt af politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her