I de kommende år risikerer Anders Eldrup at lægge sig ud med hundredtusindvis af bilejere. Og han ved det godt.
Som formand for regeringens Transportkommission er det hans opgave at komme med et bud på, hvordan beskatningen af bilparken skal omkalfatres. På forhånd udelukker han intet. Men han lægger luft til ideen om et kontant ilskud til køb af elbiler og erkender, at forbrugerne ikke slipper for usikkerhed, og så afviser han at løse en udfordring med manglende penge til statskassen ved at pege på muligheden for højere indkomstskat.



























