Fire personer bliver onsdag løsladt efter at have været anholdt i forbindelse med skuddrab i Rungsted.
De fik tidligere deres fængsling opretholdt, men bliver sat på fri fod igen. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Alle fire er fortsat sigtet for at have spillet en rolle i et blodigt opgør på Rungsted Strandvej, hvor en 20-årig mand lørdag aften mistede livet. Tre andre blev såret i sammenstødet.
»Tre af mændene fik deres anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer, mens den sidste fik sin anholdelse opretholdt i to gange 24 timer. De løslades i løbet af onsdag, men er fortsat sigtede for drabsforsøg«, lyder det i en pressemeddelelse.
Der har altså tilsyneladende ikke været beviser nok til at varetægtsfængsle dem i sagen.
ritzau
fortsæt med at læse




























