En 48-årig kvinde er kendt skyldig i forsøg på at have aflyttet sin nabo i jagten på Emilie Meng, der forsvandt i 2016. Det har Retten i Næstved afgjort.
Dog påpeger retsformanden, at den forskyldte straf bortfalder.
I 2016 tog det overhånd for en kvinde fra Korsør, da hun var helt overbevist om, at hendes 69-årige nabo holdt forsvundne Emilie Meng fanget.
Kvinden borede flere huller i muren til nabohuset, hvorefter hun tog mursten ud og satte optageudstyr op. Så kunne hun optage og aflytte samtaler fra huset.
Retten påpeger, at politiet var opmærksom på, at kvinden foretog aflytningerne og ikke påpegede, at det muligvis var forkert.
Kvinden bliver blot dømt for forsøg, da det ikke var muligt at høre noget på de optagelser, der blev lavet, uddyber senioranklager Anne Marie Fink efter dommen.
ritzau


























