Det tyder foreløbigt på, at det gyngestativ, der lørdag væltede ned over en 31-årig kvinde på en legeplads i Ballerup, ikke var forankret korrekt i jorden.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Kvinden mistede livet i ulykken.
»Umiddelbart har der ikke været noget galt med selve gyngestativet«, skriver politiet videre.
Ulykken skete under fejringen af en 75-års fødselsdag, hvor den 31-årige kvinde gyngede på en såkaldt redegynge.
Politiet undersøger dødsulykke ved gyngestativEfter hændelsen, som skete i et boligområde på Baltorpvej, besluttede boligselskabet Baldersbo at afspærre alle sine gyngestativer.
ritzau
fortsæt med at læse



























