Mikkel Dencker siger ligeud, at det ser svært ud. For fire år siden fik Dansk Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds for første gang tre mandater. Det første går per noget nær definition til partistifteren, Pia Kjærsgaard. De to næste til energiordfører Dencker og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.
»Der er meget, der tyder på, at hvis meningsmålingerne holder, så ryger der nok et mandat i Københavns omegn. Ligesom der ryger et mandat i de fleste andre storkredse. Så er der nok ikke plads til både Kenneth og mig. Sådan er det. Det kommer man nok ikke uden om«, siger Mikkel Dencker.




























