Det kommer som en overraskelse for flere af de politikere, der syv dage før valgudskrivelsen stemte for et nyt lovforslag på beskæftigelsesområdet, at de også har sagt ja til systematisk dataovervågning af ledige i Danmark.
Flere eksperter peger på, at den del af loven, der omhandler samkørsel af lediges data, er problematisk i forhold til privatlivets fred, forbuddet mod profilering og databeskyttelsesforordningen GDPR, der blev indført sidste år, og som opstiller skarpe krav til profilering af borgerne.


























