Tre personer er fredag blevet fængslet for at have indsmuglet mindst 17,5 kilo MDMA. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Der er tale om to udenlandske statsborgere og en dansk statsborger. De er varetægtsfængslet i fire uger.
De tre blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, og det er derfor uvist, hvilke beviser anklagemyndigheden har mod de pågældende, eller hvad de selv har forklaret i retten.
Det vides ikke, hvordan de forholder sig til sigtelsen mod dem.
ritzau




























