Ja, vist erindrer vi. J.L. Heiberg skrev i 1836 sin vaudeville ’Nej’, hvori kandidat Hammer følger efter den smukke Sophie i Kongens Have og får et værelse hos hendes far i Lille Kirkestræde.
Altså en stalker, men det var der ikke tale om dengang. Melodien er også sød. Og jeg erindrer – der er den! – hvordan mine forældre opførte ’Nej’ i den ene stue, mens vi to børn sad som tilskuere i den anden. Min far havde slåbrok og pibe, min mor var koket og varierede sit ’nej’ på adskillige finurlige måder. Og det mærkelige var, at min far var bedst. Men det er så 60-70 år siden.


























