Der er netop kommet nye topchefer ATP, Danmarks største investor. Normalt ville fokus være på den ny administrerende direktør, Bo Foged, som har været konstitueret siden november, da han afløste Christian Hyldahl, der blev fældet af sin fortid i udbytteskatskandalen i Nordea i Schweiz. Men i dag er det den nye finansdirektør, Martin Præstegaard, som helt stjæler nyhedsbilledet.
Forklaringen er enkel og letforståelig. Martin Præstegaard er departementschef i Finansministeriet, og han meddeler sin afgang midt i regeringsforhandlingerne på Christiansborg, selv om han først tiltræder i ATP 1. september. Det er opsigtsvækkende og uden fortilfælde.




























