Natten til onsdag
Jeg sover nærmest ikke om natten mellem tirsdag og onsdag, fordi da regeringspapiret endelig kom, skulle jeg lige tale med den ene, så med den anden og tredje og så læse papiret endelig igennem om aftenen. Jeg forsøgte at lægge mig til at sove 02.30, men det lykkedes ikke, så jeg er simpelthen så træt onsdag morgen. Men jeg står op og sender mine børn i skole. Jeg bor alene med dem, så hvis jeg ikke er der, er der ikke nogen, der gør det. De er 10 og 11, og vi bor tæt på skolen, så de går selv derover.«
Onsdag morgen
Jeg kører ind på Christiansborg, hvor jeg mødes med min kollega Ane Halsboe (socialdemokratisk folketingsmedlem, der torsdag blev udnævnt som undervisnings- og forskningsminister, red), vi skulle lige touch base før gruppemødet. Gruppeværelset er fuldstændig stopfyldt, fordi både hovedbestyrelsen, folketingsgruppen og de ansatte er der. Vi skal godkende regeringspapiret. Stemningen er nærmest euforisk, for det hele er lykkedes, og da vi godkender aftalen, er der bragende klapsalver, taget letter nærmest, og da vi synger ’Når jeg ser et rødt flag smælde’, synger alle til, og der er tårer i øjnene.
