Det skaber politiske dønninger, at statsminister Mette Frederiksen (S) har valgt at knytte tre ledende partifunktionærer til sig i et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet og ved samme lejlighed giver sin særlige rådgiver Martin Rossen hidtil usete magtbeføjelser.
Rossen, der får titel af »stabschef« i det politiske sekretariat, får fast sæde i både Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, som i årtier har fungeret som regeringers beslutningsmaskiner.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser det som udtryk for »magtfuldkommenhed« og et »frontalangreb på den danske forvaltningstradition«. Professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen sammenligner Rossens funktion med en de facto vicestatsminister, selv om han formelt hverken er minister eller folkevalgt.
»I og med, at Martin Rossen bliver placeret i de to centrale udvalg, kan du med en vis ret beskrive det som en vicestatsminister. Det er de to centrale koordinationsorganer i en hvilken som helst regering. Jeg er overrasket«, siger han.
De tre nyansættelser udgør lønmæssigt mere end en tredobling af den partipolitiske rådgivning under Løkke. Statsministeriets tidligere departementschef Nils Bernstein betegner oprettelsen af det politiske sekretariat for en »nydannelse«:
»Det bliver en kabinetlignende enhed i ministeriet. Det er nyt, især medlemskabet af de pågældende udvalg«.
De radikales fungerende politiske ordfører, Jens Rohde, betegner beslutningen som et »digebrud« og vil have afdækket Rossens beføjelser.
Politisk ordfører Jesper Petersen (S) forklarer ansættelserne som en udmøntning af Frederiksens melding fra før valget, at hun ville styrke Statsministeriets rolle i forhold til de centrale politiske ledelsesopgaver.
»Martin Rossen er ansat som særlig rådgiver. I forvejen er det sådan, at der kan være instruktionsbeføjelser i forhold til den stabsfunktion, man udfylder. Men han refererer selv til departementschefen«, siger Jesper Petersen.
fortsæt med at læse
