De vestdanske regioner har valgt en elektronisk patientjournal, der er billig i indkøb og giver besparelser på driften. I Region Hovedstaden stiger udgiften til it-afdelingen efter anskaffelsen af den dyre Sundhedsplatform.

Danmark delt i to – med en dyr og en billig patientjournal

Medarbejderne i Region Hovedstaden - her på gentofte Hospital - har fået en dyr men langsommelig elektronisk patientjournal at arbejde med. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Medarbejderne i Region Hovedstaden - her på gentofte Hospital - har fået en dyr men langsommelig elektronisk patientjournal at arbejde med. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden har med Sundhedsplatformen fra det amerikanske firma Epic fået den dyreste elektroniske patientjournal at arbejde med.

Den var ikke blot den dyreste i indkøbspris. Den ser også ud til at forøge de løbende udgifter til de ansatte i it-afdelingen, som skal få den stærkt udskældte patientjournal til at fungere bedre.

Siden arbejdet med at indføre Sundhedsplatformen begyndte i 2013, er den årlige udgift til it-afdelingen i Region Hovedstaden steget med 280 millioner kroner til 1.546 millioner kr. i år. Det svarer til en stigning på 22 procent.

I samme periode er udgiften til at betale løn til de ansatte i it-afdelingen – Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) – steget med 60 procent eller 213 millioner kroner om året. Og selv om en del af stigningen kan forklares med andre ting end Sundhedsplatformen, er der ikke udsigt til, at Sundhedsplatformen vil føre til de besparelser på driften af it-systemerne, som var stillet i udsigt.

Det erkender Svend Særkjær, der siden 1. januar i år har været regionsdirektør i Region Hovedstaden. Han peger på, at det kun er en fjerdedel af de samlede udgifter i it-afdelingen på mere end 1,5 milliarder kr., der anvendes på Sundhedsplatformen, og der er en række forklaringer på stigningen i driftsudgifterne. For eksempel, at it-medarbejdere, der tidligere var ansat på hospitalerne, nu er blevet en del af it-afdelingen CIMT.

»Når det er sagt, så har vi fokus på stigende it-udgifter«, siger Svend Særkjær.

De stigende udgifter fremgår af en opgørelse, som CIMT har udarbejdet til Jacob Rosenberg, der er medlem af regionsrådet for Liberal Alliance og til daglig er professor og overlæge på Herlev Hospital.

Sundhedsplatformen blev indført på hospitalerne i Region Hovedstaden i 2016-2017, hvor den skulle afløse 30 udslidte it-systemer. Det skulle have udløst en besparelse på de årlige driftsudgifter til it. Men det har det ikke, konstaterer Jacob Rosenberg.

»Når man køber nyt software og bruger en masse penge på at installere det, burde udgifterne til driften falde. Men der er ikke tegn på, at de falder. Samtidig er erfaringerne fra klinikken, at problemerne med Sundhedsplatformen fortsætter, så jeg kan ikke forestille mig, at det bliver billigere«, siger Rosenberg, der finder udviklingen bekymrende.

»Hver gang der bruges en krone på it-afdelingen, er der en krone mindre til patienterne. Det er meget enkelt. Det betyder, at man har færre penge til medicin og personale til at tage sig af patienterne«.

Alene stigningen i it-afdelingens lønbudget på 213 millioner svarer til omkring 400 sygeplejersker, påpeger han.

Forslag om afviklingsplan

Udviklingen i Region Hovedstaden tegner anderledes end i de to jysk-fynske regioner Region Syddanmark og Region Nordjylland, der det seneste år har valgt at købe en elektronisk patientjournal fra det aarhusianske firma Systematic, som Region Midtjylland tidligere har valgt. De jysk-fynske regioner er sluppet langt billigere i anskaffelsespris. De forventer begge at få en betydelig besparelse på driften i de kommende år. Og med en fælles patientjournal vil de både kunne samarbejde bedre om behandlingen af patienterne og dele omkostningen til en udvikling af systemet.

I de sjællandske regioner førte Sundhedsplatformen til et fald i aktiviteten, fordi lægerne skulle bruge så meget tid ved computeren, at de ikke kunne behandle så mange patienter. Region H mistede derfor en indtægt på 54 millioner i 2017, men det blev indhentet sidste år, fremgår det af et notat fra regionen.

Politikerne har dog måttet afsætte flere penge til at bekæmpe ventetider på udredning og kræftbehandling, og den har måttet genansætte lægesekretærer, der ellers var opsagt. Senest har regionen åbnet for, at lægerne igen kan diktere i stedet for selv at skrive i Sundhedsplatformen.

»Vi lytter til vores personale og prøver at justere ind, så det kan øge kvaliteten og lette nogle af de tungere arbejdsgange«, siger regionsdirektør Svend Særkjær.

Jacob Rosenberg mener, at man bør begynde at forberede en afvikling af Sundhedsplatformen, der ifølge kontrakten kan opsiges med udgangen af 2021.

»Jeg er godt klar over, at man ikke bare kan afvikle Sundhedsplatformen fra den ene dag til den anden, men man kan godt forberede en afviklingsplan i de kommende år«, siger Jacob Rosenberg.

Svend Særkjær var indtil årsskiftet regionsdirektør i Nordjylland, hvor han var med til at forberede valget af Systematic. Men han mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal lægge planer for en udskiftning af Sundhedsplatformen.

»Vores fokus er at få Sundhedsplatformen til at fungere bedst muligt, så vi bedre kan indfri de forventninger, der berettiget bør være til en så stor investering«, siger han.

Hans Drachmann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her