Kæreste kendes skyldig i drab på kvinde på Møn

Lyt til artiklen

En 29-årig håndværker og polsk statsborger er torsdag i Retten i Nykøbing blevet kendt skyldig i at have dræbt sin 34-årige kæreste Bettina Olsen i november 2017.

Det skriver Ekstra Bladet og det regionale medie sn.dk.

»Vi kender tiltalte skyldig i drab og i usømmelig omgang med lig, og jeg kan fortælle, at der er fuld enighed om kendelsen, siger dommer Ole Stryhn, da han efter to en halv times votering afsiger kendelse om skyld«.

Mistænkt for drab på Bettina blev anholdt i weekenden

De seks nævninger og tre juridiske dommere afviser altså alle den 29-åriges historie om, at han ikke dræbte kvinden.

I over en uge søgte politiet efter den savnede Bettina Kjær Arnsfeldt Olsen fra Møn, inden hun blev fundet dræbt 24. november 2017.

Liget lå gemt i en madras under et bordtennisbord.

Dødsårsagen var kvælning og følger af stump vold mod hovedet, fremgår det af anklageskriftet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her