Hver femte når ofte ikke at blive færdig til fyraften

Næsten hver femte erhvervsaktive dansker oplever, at de ikke eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver. Foto: Helle Arensbak/POLFOTO
Næsten hver femte erhvervsaktive dansker oplever, at de ikke eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver. Foto: Helle Arensbak/POLFOTO
Lyt til artiklen

Næsten hver femte erhvervsaktive dansker oplever, at de ikke eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver.

Det viser en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, står bag.

Instituttet har spurgt knap 6500 erhvervsaktive danskere i alderen 16-64 år om deres psykiske arbejdsmiljø - og blandt andet om, hvor ofte det sker, at de ikke når alle arbejdsopgaver.

Stress rammer hårdt i efteråret: 29 procent flere stressmeldinger efter ferien

Lidt flere kvinder end mænd svarer, at de ikke eller ofte ikke bliver færdige til fyraften. Det gælder 20,7 procent af kvinderne og 17,6 procent af mændene.

Topledere har svært ved at nå opgaverne

Ifølge undersøgelsen er der flest blandt toplederne, som har svært ved at nå deres opgaver. Blandt dem svarer 30,4 procent, at de ikke eller ofte ikke når opgaverne.

Undersøgelsen har også spurgt deltagerne, om de har kontrol med og indflydelse på, hvad de laver på arbejdet, og om de får støtte fra deres nærmeste leder.

Læge: Det er på tide, vi får arbejdssundhed på den politiske dagsorden

Her svarer mere end hver fjerde, at det kniber med indflydelse på egne arbejdsopgaver, mens flere end hver anden oplever, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra nærmeste overordnede.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her