Tre politikredse opretter visitationszoner efter bandeopgør ved København

Det er bandegrupperinger i  København og Hundige/Greve ligger i konflikt, og det har ført til flere sammenstød i den senere tid. Senest blev to personer ramt af skud søndag aften. Den ene afgik ved døden.  Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
Det er bandegrupperinger i København og Hundige/Greve ligger i konflikt, og det har ført til flere sammenstød i den senere tid. Senest blev to personer ramt af skud søndag aften. Den ene afgik ved døden. Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter flere opgør i bandemiljøet opretter Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi visitationszoner, der er trådt i kraft mandag klokken 19.

Det oplyser politikredsene i pressemeddelelser mandag aften.

Det er bandegrupperinger i henholdsvis København og Hundige/Greve, der ligger i konflikt, og det har ført til flere sammenstød i den senere tid.

En person er død efter skudepisode i Ishøj

Senest blev en 22-årig mand dræbt og en jævnaldrende mand såret, da deres bil søndag aften blev beskudt på Gildbrovej i Ishøj.

»Vi opretter visitationszonen, da det er vurderet, at der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger«, udtaler politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.

»Den ene holder til omkring Indre Nørrebro og København NV, og den anden gruppering omkring Hundige i Greve, hvoraf personer med relation dertil bor i Ishøj. Vurderingen er, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben«.

Må visitere uden konkret mistanke

Visitationszoner er områder, hvor politiet kan visitere personer og køretøjer, uden at have en konkret mistanke om, at de pågældende har gjort noget kriminelt.

»Vi har sat massivt ind for at for skabe tryghed i Ishøj, og vi samarbejder tæt med vores nabopolitikredse om at få retsforfulgt de skyldige«, siger Københavns Vestegns Politis politidirektør Kim Christiansen i en pressemeddelelse.

En person er dræbt efter skudepisode i Ishøj: Politiet efterforsker det som et opgør i det kriminelle miljø

Visitationszonerne dækker en dele af Ishøj, Hundige, Greve, Københavns Nordvestkvarter og indre Nørrebro. Visitationszonerne er trådt i kraft mandag klokken 18 og gælder i to uger til 30. september.

I sidste uge indførte Fyns Politi visitationszone efter en skudepisode i krydset mellem Vollsmose Allé og Åsumvej i Odense.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her