I onsdags dukkede den 27-årige afghanske flygtning Vahid Vaziri op ved indgangen til Center Sandholm i Nordsjælland, modtagelsescenter for asylansøgere i Danmark.
Han var sammen med sin kæreste, 22-årige afghanske Mona. De henvendte sig til vagten i porten og bad om asyl.
Vahid Vaziri har været her før. I 2010 kom han til landet med sin dengang 10-årige lillebror som forældreløse, uledsagede flygtninge og kørt til Sandholm.
Brødrenes sag er kendt af myndighederne og beskrevet i medierne. Resultatet af asylbehandlingen var, at Vahid Vaziri blev gjort ansvarlig for sin lillebror, og brødrene blev i 2015 sendt tilbage til Kabul i Afghanistan. Her gik det gruelig galt. De blev frarøvet en starthjælp, blev væk fra hinanden, og til sidst fandt Vahid Vaziri sin lillebror dræbt og lemlæstet i et af Talebans huse. Dødsfaldet er dog aldrig blevet bekræftet.
Igen flygtede Vahid Vaziri fra Afghanistan, og efter fire års flugt gennem Mellemøsten og Europa er han nu ankommet til Danmark.
»Det er her, jeg føler mig i sikkerhed«, siger han ved indgangen til Center Sandholm.
Ifølge udlændingeordførerne fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre stiller afghanerens opdukken på ny spørgsmålstegn ved den sikkerhedsvurdering, som asylmyndighederne foretager inden udvisning af især unge asylansøgere.
DF fastholder, at udvisning af brødre var det rigtigeUdlændingeordfører Andreas Steenberg (R) kræver en redegørelse fra udlændinge- og integrationsministeren:
»Det er ikke kun den her sag. Den samme problemstilling har man set i nogle af Somalia-sagerne, som simpelthen bliver omgjort, fordi det ikke er korrekt, at der er fred og ingen fare i hjemlandet, og hvor det viser sig, at pigebørn er i risiko for at blive omskåret«, siger han.
Adjunkt Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet forsker i europæisk deportationspolitik til Afghanistan. Han siger, at Vahid Vaziri ikke blot er endnu en flygtning, som krydser sit spor:
»Det er et eksempel på, at det har været en politisk prioritet, at man forsøger at hjemsende meget unge mennesker. Især til Afghanistan«.
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen dokumenterer hans forskning, at Danmark har været et styrende land sammen med blandt andre Sverige, Norge og Belgien i forsøget på at få etableret deportationskorridorer til Afghanistan.
En udfordring for dansk asylpolitik
»Specifikt til børn og helt specifikt til uledsagede børn. Det er en generel politik, som jeg slet ikke behøver den her ene sag til at udtale mig om. Der er masser af aktindsigt i politikdokumenter, som viser, at man fra dansk side gerne vil have deportationsmekanismer for uledsagede mindreårige«, siger han.
Vahid Vaziris opdukken er en udfordring til den danske asylpolitik over for mindreårige, siger Martin Lemberg-Pedersen:
»Man mente i 2015, at brødrene var sikre, og så er man endt med, at han er her igen, og det stiller antagelserne bag den deportationspolitik, man har forfulgt, på spidsen«.
Ved udsendelsen af de afghanske brødre afviste FN’s migrantorganisation, IOM, i to omgange at medvirke ved modtagelsen af brødrene i Kabul. Det skete med henvisning til de generelle usikre forhold i Afghanistan, og at Vahid – efter IOM’s opfattelse – ikke ville være i stand til at tage vare på sin lillebror uden støtte.
Tesfaye efter drab på 16-årig: »Tvang er vores sidste mulighed«Ifølge Jens Vedsted-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet, vil udlændingemyndighederne næppe afvise at realitetsbehandle Vahid Vaziri nye asylansøgning.
»Uden at kende sagen konkret mener jeg ikke, at der kan blive tale om det her, når han har været tilbage i sit hjemland, opholdt sig der i nogen tid og nu er indrejst i Danmark igen«, siger han.
Jens Vedsted-Hansen vurderer, at det næppe er sandsynligt, at Vaziri vil blive sendt tilbage til Grækenland, som han i den aktuelle situation kommer fra. Det skyldes de generelt kaotisk flygtningeforhold i landet.
Politiken har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om Danmark bør gennemføre udvisninger til eksempelvis Afghanistan, når FN’s organisation, IOM, advarer imod det. Ministeren skriver i et svar, at sagen gør indtryk:
»Det er rigtige mennesker, det handler om. Netop derfor skal vi holde hovedet koldt og stå fast på vores principper. Det er ikke politikere eller IOM eller nogen andre, der i sidste ende vurderer, hvem der har behov for beskyttelse, og hvilke lande der kan sendes tilbage til. Det er asylmyndighedernes afgørelse. De er uafhængige. Og dem stoler jeg på«.
fortsæt med at læse
