Mange har fulgt Politikens serie om Vahid og Abolfazl Vaziri, de to afghanske drenge der blev sendt fra Danmark til en frygtelig skæbne i Kabul, fordi vi ikke havde plads til dem. Og mange spørger, hvorfor gik det så galt, hvorfor blev de sendt tilbage på trods af alle advarsler?
Hvem havde dog ansvaret for det? Og det er mit spørgsmål – hvem vil påtage sig ansvaret for, at en ung dreng er slået ihjel, og hans bror har måttet leve flere år under umenneskelige forhold.