Skattevæsnets opkrævning af personskat er en kæmpesucces, hvis man måler på, hvor effektivt skattevæsnet er, og hvor korrekt skatterne opkræves.
Personskat udgør 55 procent af den samlede indtægt ved skatter og afgifter, og 99,6 procent af al personskat angives korrekt.
Samlet set har det været med til at sikre, at skattevæsnet opkræver flere penge end nogensinde.
I 2017 indkrævede skattevæsnet for første gang mere end 1.000 milliarder kroner, og i år forventer Skatteministeriet, at der samlet opkræves 1.030 milliarder kroner i skatter og afgifter.
Tallene fremgår af en rapport, som daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) udsendte, halvanden måned før valgkampen i foråret blev skudt i gang. I rapporten gjorde ministeren status over arbejdet med at genoprette skattevæsnet, som blev sat i gang med en bred politisk aftale i september 2015, da skeletterne var raslet ud af skabene i Skatteministeriet og hos Skat.
Det er på den baggrund, Jørn Rise, formand for Dansk Told & Skatteforbund, siger, at der er godt styr på opkrævningen af personskat.
»99,6 procent er korrekt. Det er et fantastisk tal. Der er lidt snyderi tilbage, men det er i småtteribranchen«.
De store problemer, som har domineret i debatten om skattevæsnet, ser han især på fire områder:
Kontrollen med virksomhederne halter, fordi der er for få ansatte. Inddrivelsen af gæld fungerer ikke. Nye ejendomsvurderinger har været aflyst siden 2013. Og der er problemer med opkrævning af bilafgifter.
»Man skal ikke forvente, at det bringes i orden med et knips. Man er nødt til at bygge op. Skatteministeren har sagt, at det vil tage 10 år. Det tror jeg, han har ret i«, siger Jørn Rise.
It for milliarder
Det er især de store milliarddyre it-systemer, som politikerne har besluttet sig for, som skaber problemer for skattevæsnet og for mange borgere.
Det første it-system til en samlet gældsinddrivelse blev taget i brug i 2013 og skrottet to år senere, fordi Skat foretog inddrivelse på ulovligt grundlag. Siden er der installeret et nyt it-system, men det fungerer stadig ikke, som det skal, konstaterede Rigsrevisionen for tre uger siden.
Systemet skal inddrive gæld for 800 offentlige instanser, der derfor skal være koblet op på systemet, men det var kun sket for 47 af dem, konstaterede Rigsrevisionen.
Opkrævningen af boligskat sker fortsat på grundlag af fejlagtige ejendomsvurderinger, og samlet er der opkrævet 13 milliarder for meget. Tallet stiger for hvert år. Et nyt system, der skal sikre bedre vurderinger, volder problemer, og de nye vurderinger er udskudt flere gange. Aktuel tidsplan siger, at der vil blive foretaget vurderinger i 2020.
Til gengæld ser det ud til, at Skattestyrelsen har fået styr på en af de mest spektakulære sager, nemlig svindlen med refusion af udbytteskat. Da svindlen for 12,7 milliarder blev opdaget i 2015, var der kun 4 ansat til at varetage opgaven. I dag er der 125. Så man »må formode, at det fungerer«, siger Jørn Rise.
fortsæt med at læse
