Der er aldrig før blevet brugt så mange penge på at drive skattevæsen i Danmark.
Den samlede bevilling til skattevæsnet er i år 22 procent større, end før nedskæringerne i Skat begyndte i 2006. Målt i kroner og renset for inflation er bevillingen til skattevæsenet 1,5 milliarder kroner større i år end i 2006.
Det viser en opgørelse over de årlige bevillinger til Skatteministeriet, som finansminister Nicolai Wammen (S) har sendt til Finansudvalget og Skatteudvalget.
Og hvis regeringen får gennemført sit ønske om at tilføre 1 milliard kroner mere i 2020 i forhold til i år, vil bevillingen til skattevæsnet næste år være 37 procent større end i 2006.
Jørn Rise, der er formand for Dansk Told & Skatteforbund, medgiver, at man dermed ikke kan tale om, at skattevæsnet i dag er udsultet.
»Men det er legalt at tale om et skattevæsen, som ikke er i gear«, siger han.
Antallet af ansatte i skattevæsnet har nemlig ikke fulgt med den samlede bevilling, viser opgørelser fra Skatteministeriet over antallet af ansatte siden 2006. Forklaringen er, siger Jørn Rise, at »man bruger ufattelig mange penge på at etablere nye it-systemer«.
»Tallene viser, at vi bruger rigtig mange penge og årsværk på opbygning. Til gengæld bruger vi alt for få penge på kontrolopgaven, som vi mener er kerneopgaven«, siger han.
Jørn Rise peger på, at der bruges store summer på de 600 konsulenter, som skal hjælpe en af de nye styrelser under Skat – Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – med at opbygge nye it-systemer til gældsinddrivelse, ejendomsvurderinger og toldopkrævning.
Og på kontrolområdet er det kun omkring en tredjedel af de ansatte, »der kigger på regnskaber«.
»Resten laver kundeservice, analyser og stabsfunktioner. Det er derfor, vi siger, at der er for få ansatte til kerneopgaven«.
Lavpunkt under S-R-SF-regering
Der har siden 2015 været bred politisk enighed om, at skattevæsnet blev udsat for en for hårdhændet behandling i årene 2006-2014, efter at de kommunale og statslige skatteforvaltninger i 2005 var blevet lagt sammen under navnet Skat.
Jørn Rise peger på, at der før fusionen var ansat 12.000 skattemedarbejdere i staten og kommunerne tilsammen. I årene derefter blev hver tredje stilling i Skat nedlagt. I de første år skete det ved naturlig afgang, men da S-R-SF-regeringen tog over i 2011, konkluderede daværende skatteminister Thor Möger Pedersen – dengang SF, senere S – at det gik for langsomt med nedskæringerne i Skat. Han bestilte derfor en analyse fra konsulentfirmaet McKinsey, som konkluderede, at der kunne undværes 1.000 medarbejdere mere. På den baggrund gennemførte den næste skatteminister, Holger K. Nielsen (SF), den første egentlige fyringsrunde.
Antallet af medarbejdere nåede derefter bunden i 2014 med 6.600 ansatte. Samtidig kom Skats sørgelige forfatning for en dag, da ejendomsvurderingerne og et nyt gældinddrivelsessystem blev kasseret, og det kom frem, at Skat i 2012-2015 havde været udsat for et svindelnummer med refusion af udbytteskat for 12,7 milliarder kroner.
Det fik et bredt flertal i Folketinget til at begynde at genopbygge Skat, og i år er antallet af medarbejdere i det samlede skattevæsen nået op på samme niveau som i 2006, mens den årlige bevilling altså er 22 procent større.
fortsæt med at læse
