En sag om en iransk efterretningstjenestes påståede forsøg på at medvirke til at dræbe en eksiliraner i Ringsted kan komme for retten til foråret.
Det oplyser senioranklager Søren Harbo fra Københavns Politi torsdag i forbindelse med et retsmøde i Københavns Byret.
Her skal en dommer afgøre, om varetægtsfængslingen af en norsk-iransk mand skal fortsætte.
Den nu 40-årige mand sigtes for at have medvirket til at forberede et attentatforsøget i Ringsted i efteråret 2018. Desuden sigtes han for at have bistået en fremmed efterretningstjeneste på dansk jord.
Hvordan endte norsk it-mand som attentatmistænkt?Manden nægter sig skyldig. Han har siddet fængslet i snart et år. Han blev pågrebet ved Göteborg 21. oktober på baggrund af en dansk fængslingskendelse.
Endnu er tiltalen ikke rejst. Men Retten i Roskilde er i disse dage ved at reservere datoer til at behandle den kommende sag. Formentlig vil det ske i april, oplyser senioranklager Søren Harbo.
ritzau
fortsæt med at læse



























