En to-årig dreng er torsdag eftermiddag i kritisk tilstand, efter han tidligere på dagen faldt i Torbenfeld Sø ved Mørkøv på Vestsjælland.
»Det er en dreng, der er faldet i vandet«, fortæller Henrik Olesen, der vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV2 Øst.
Drengen blev hentet af en lægehelikopter og er fløjet til Rigshospitalet til nærmere behandling. Ifølge politiet er hans tilstand kritisk.
»Han blev fundet i vandet og er stadigvæk på Rigshospitalet«, siger vagtchef Henrik Olesen til TV2 Øst.
»Vi er derude for at klarlægge hændelsesforløbet, og så bliver det behandlet som en arbejdsulykke«, fortsætter han.
ritzau
fortsæt med at læse




























