Siden regeringen i sidste uge fremlagde forslaget om såkaldte fremmedkrigere skal kunne få frataget deres statsborgerskab, hvis de vel at mærke både har et dansk og et andet statsborgerskab, har kritikken haglet ned over udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Støttepartier og en række organisationer med Institut for Menneskerettigheder i spidsen har klandret regeringen for at gamble med helt grundliggende retsstatsprincipper ved, at en minister administrativt skal kunne tage statsborgerskabet fra en person.



























