Sagen om bedrageri for 117 mio. kr. blev afbrudt og en ambulance tilkaldt, da den tiltalte fik det dårligt.

Britta Nielsen er kørt væk i ambulance – retsmødet fortsætter uden hende

Ambulancen ankommer til Københavns Byret. Britta Nielsen fik det dårligt, netop som sagen blev genoptaget efter en frokostpause.  Foto: Kristian Corfixen
Ambulancen ankommer til Københavns Byret. Britta Nielsen fik det dårligt, netop som sagen blev genoptaget efter en frokostpause. Foto: Kristian Corfixen
Lyt til artiklen

Britta Nielsen er blevet kørt væk med ambulance fra Københavns Byret.

Men retsmødet fortsætter uden hende, og dermed har den anklager, Lisbeth Jørgensen, nu genoptaget sin forelæggelse af straffesagen mod den 65-årige svindeltiltalte. Det sker efter aftale med anklagerne og forsvareren, lyder det fra retsformand Vivi Sønderskov Møller.

Britta Nielsen fik det efter et par timer i retssal 60 pludseligt dårligt.

Det skete, kort efter retsmødet var blevet genoptaget efter frokost, hvor Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, måtte måtte bryde ind og fortælle, at sagens hovedperson var svimmel.

Britta Nielsen måtte føres ud af salen, holdt oppe af to retsbetjente.

Får medcin mod hjerteproblemer

Forsvareren forklarede, at den tiltalte har hjerteproblemer, hvorefter han gik ud for at se til sin klient. Han vendte hurtigt tilbage og bad retssekretæren ringe efter hjælp.

Imens blev tilhørerne bedt forlade retssalen.

Og hurtigt efter ankom en ambulance til byretten med udrykning og kørte ind i rettens indre gård.

Ifølge forsvareren har Britta Nielsen under sin varetægtsfængsling fået behandling for hjerteproblemer, som hun får medicin mod.

Kristian Corfixen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her