Oktober 2013
Frygt. Skat er klar med nye ejendomsvurderinger, men skatteminister Holger K. Nielsen (SF) frygter, at der vil komme så mange klager, at det vil lægge systemet ned. En Megafonmåling viser, at flere end 400.000 boligejere vil klage. Statstikken siger, at flere end to tredjedele af dem, der klager, får ret. Nielsen viderefører de gamle vurderinger i to år og afskaffer klageadgangen for dem.
September 2014
Milliarder. Konsulentfirmaet Deloitte forudser i en rapport til Skatteministeriet, at det vil koste op mod 4,5 mia. kr. og kræve næsten 7.500 ansatte at gennemføre de nye vurderinger og behandle de mange klager, som vurderingerne ventes at udløse. »Der vil være behov for en massiv ressourcetilførsel, der i bedste fald svarer til en opnormering på 850 procent«, skriver Deloitte i rapporten.


























