Jenis av Rana melder sig i telefonen med et godmodigt »shalom fra Paris«. Som ny færøsk udenrigsminister er det faldet i hans lod at deltage i Unesco’s årlige generalforsamling i den franske hovedstad.
Der er mindst et par timerm, til han selv skal en tur på talerstolen, så han har god tid til at forklare, hvad han mener om det øverste Danmarks tilsyneladende uvilje mod at lade Færøerne gå solo med et sensibelt udenrigspolitisk valg.