Det var en tom sal, som mødte tilskuerne til dagens retsmøde mod Britta Nielsen.
Hun er ifølge hendes forsvarer Nima Nabipour sygemeldt og meldingen er kommet til ham fra Kriminalforsorgen så sent, at han ikke har kunnet få hendes samtykke til at fortsætte dagens retsmøde med fremlæggelse af dokumentation.
SAGEN KORT
Heller ikke de øvrige advokater, som repræsenterer Britta Nielsens børn og øvrige sigtede er mødt frem i dag.
Det førte til, at retten måtte vente, at Nima Nabipour forsøger at indhente samtykke fra Britta Nielsen gennem Kriminalforsorgen.
Men det fik han ikke. Den 65-årige kvinde ønsker at følge sagen mod hende og vil derfor ikke gå med til, at retsmødet fortsætter uden hendes tilstedeværelse.
Forsinket retssag
I forvejen er tidsplanen for de planlagte retsmøder skredet. Den nye sygemelding giver retten et praktisk problem, fordi der skal findes flere retsdage, som skal passe med forsvarerens og anklagernes øvrige opgaver.
»Ja, det sætter jo os lidt skakmat i forhold til tidsplanen«, siger retsformanden Vivi Sønderskov Møller, som i stedet bag forsvareren og anklageren om at finde ledige datoer, hvor sagen kan fortsætte.
På grund af travlheden kan den ende med at strække sig ind i 2020, fordi der ikke kan findes plads i kalendrene før tidligst i januar.
»Der er desværre ikke så meget mere vi kan gøre. Så tager vi den på mandag med de vidner, der er indkaldt«, sagde hun, inden hun bed Nima Nabipour sørge for at indlevere en sygeerklæring fra den tiltalte. Han vil ikke afsløre, hvad der udløser sygemeldingen, men Britta Nielsen har tidligere måttet forlade retten efter et ildebefindende, der kan hænge sammen med en hjertelidelse.
De advokater, der repræsenterer de øvrige tiltalte i sagen, var ikke mødt frem i retten i dag. Det var kun hendes egen forsvarer, der dukkede op med meddelelsen om, at den tiltalte ikke kunne møde op i Københavns Byret.
fortsæt med at læse





























