Det er stort set umuligt at komme tættere på brølet fra et passagerfly, der letter fra Københavns Lufthavn, end Flyvergrillens terrasse og parkeringsplads. Herfra er der kun lidt mere end 100 meter til start- og landingsbanen 22R, som er en af lufthavnens største. Når du har spist dine to ristede med brød og skal af med pølsebakken, så har lufthavnen behørigt stillet store mørkeblå skraldespande op. På dem står skrevet med stor skrift: Bekæmp FOD.
FOD står for ’foreign object debris’, altså vragrester fra fremmede objekter. FOD kan være en hver form for materiale, som finder vej til lufthavnes start- og landingsbaner. Alt fra flydele til cementrester, vilde dyr og pølsebakker.




























