Lysarmaturer, der river sig løs og ligger frit på Københavns Lufthavns start- og landingsbaner, er ikke et nyt fænomen. Allerede i 2014 kunne lufthavnen være blevet bekendt med problematikken, da amerikanske og canadiske myndigheder advarede om netop løsrevne lysarmaturer.
Advarslerne udsprang af en episode, som kunne have udviklet sig katastrofalt.
6. maj 2014 satte et Boeing 747-fly, en såkaldt jumbojet, i fart på en startbane i den store JFK-lufthavn i New York. Flyet accelererede til knap 300 kilometer i timen og slap jorden med kurs mod Tokyo. Ruten gik tværs over USA og dernæst over Stillehavet.
Først da flyet landede i Japan 12 timer senere, opdagede flypersonalet, at et lysarmatur fra startbanen i New York havde ramt flyet og boret sig ind i dets mave. En alvorlig sikkerhedshændelse.
Sagen fik store konsekvenser i JFK-lufthavnen. Det kom frem, at lufthavnen allerede 14 dage tidligere havde konstateret, at der var problemer med løsrevne lysarmaturer på start- og landingsbaner. Alligevel var flydriften fortsat ufortrødent. Den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration, udsendte nu en advarsel, som skulle gøre andre lufthavne opmærksomme på problemet.
Af advarslen fremgik det, at der fremover ville være strengere krav til montering, vedligehold og dokumentation af arbejdet med armaturerne. Daværende chef i JFK-lufthavnen Gennaro Spampanato trak sig fra sin stilling, da myndighederne påbegyndte en undersøgelse af forløbet.
Kort efter udsendte canadiske myndigheder en næsten enslydende advarsel.
Et lignende forløb
Sagen fra JFK-lufthavnen har store ligheder med problemerne i Københavns Lufthavn, som Politiken har kortlagt i de forgangne uger. Her blev man i juni 2018 opmærksom på et løst lysarmatur, og to måneder senere fandt man et fritliggende armatur på en af lufthavnens største startbaner. Lufthavnen betragtede dengang episoden som et enkeltstående tilfælde og udarbejdede en handlingsplan.
Tip os
Har du oplysninger, som du vil aflevere til Politikens redaktion uden at afsløre hvem du er? Læs om vores sikre postkasse her:
Men 15 måneder senere var handlingsplanen ikke blevet eksekveret, og sikkerhedsproblemet var uløst. Her fandt lufthavnen tre gang inden for en måned løsrevne armaturer på start- og landingsbaner, og 15. september påkørte et fly et armatur og fik beskadiget et dæk. Det viser et udkast til en fortrolig rapport, som Politiken er i besiddelse af uddrag fra.
Politiken har spurgt Københavns Lufthavn, om man på noget tidspunkt har været opmærksom på det alvorlige fortilfælde i JFK-lufthavnen. Det vil Københavns Lufthavn ikke svare på.
Lufthavnen henviser til, at der er et udredningsarbejde i gang.
Flysikkerhedsanalytiker Hans Kjäll siger, at det ville overraske ham, hvis Københavns Lufthavn ikke allerede efter hændelsen i New York hørte om problematikken. Som minimum burde Københavns Lufthavn være blevet opmærksom på sagen fra New York, da man for første gang selv stod med problemet i 2018, mener Hans Kjäll.
At orientere sig internationalt
»Når man i en lufthavn har et systematisk problem med sikkerheden, bør man selvfølgelig undersøge, om andre lufthavne har haft et lignende problem, og om det har ført til egentlige hændelser. Hvis man ikke selv har fået informationen gennem europæiske myndigheder, må man selv opsøge den«, siger han.
»Episoden fra JFK kunne være endt i en katastrofe. Løse armaturer på banerne udgør en seriøs sikkerhedsrisiko«, siger Hans Kjäll.
I et skriftligt svar til Politiken skriver Københavns Lufthavn, at man »selvfølgelig finder informationer om væsentlige hændelser i andre lufthavne interessante«.
Lufthavnen oplyser, at man primært forholder sig til de advarsler, som kommer fra EU’s luftfartsorganisation, Easa.
I de fleste tilfælde vil Easa modtage advarsler udsendt i USA og Canada og vurdere, om de skal gives videre til lufthavne i EU. Advarslerne kan resultere i henstillinger, som lufthavnene er retsligt forpligtet til at følge, eller de kan ende som såkaldte bulletiner uden egentlig retskraft.
Trafikstyrelsen, som er den nationale myndighed for flysikkerhed i Danmark, modtager ligesom lufthavnene advarsler og bulletiner fra Easa og kan, hvis den vurderer det nødvendigt, føre tilsyn med, om lufthavnene lever op til deres forpligtelser.
Trafikstyrelsen svarer ikke direkte på, om den har kendt til den alvorlige hændelse i New York. Men styrelsen oplyser, at den ikke har modtaget egentlige orienteringer om problemet fra hverken USA, Canada eller EASA.
Hans Kjäll mener, at hvis problemet ikke allerede er på Easa’s radar, burde det komme det.
»Nu ved vi, at problemet er opstået både i USA og Danmark. Det, mener jeg, er noget, som Easa må informere resten af EU-landene om«, siger han.
Københavns Lufthavn oplyser, at man »samarbejder med andre internationale lufthavne om sikkerhedsmæssige og tekniske problemstillinger«. Men om det også var tilfældet med de løsrevne lysarmaturer, vil lufthavnen altså ikke oplyse.
Politiken har bedt om et interview med en af de ansvarlige direktører i lufthavnen, men det har lufthavnen afslået. Det er heller ikke lykkedes at få et interview med Trafikstyrelsen.
Udkastet til den fortrolige rapport viser, at lufthavnens egne sikkerhedseksperter vurderede, at flytrafikken burde være indstillet i september 2019, da sikkerhedsrisikoen blev vurderet til kategori A som følge af de løse armaturer. Flytrafikken blev ikke indstillet.
Kan veje 10 kilo
Det fremgår desuden, at hverken montering eller vedligehold – ifølge flere medarbejdere i Københavns Lufthavn – har været i orden. Det samme blev JFK-lufthavnen kritiseret for.
Selv små løse genstande på start- og landingsbaner kan resultere i regulære flykatastrofer. I 2000 forulykkede et Concorde-fly i Paris, da det påkørte en titaniumstrimmel fra et andet fly. Alle 109 personer om bord og 4 på jorden omkom.
Københavns Lufthavn oplyser til Politiken, at der i samtlige tilfælde, hvor lysarmaturer har revet sig løs, har været tale om såkaldt nedsunkne armaturer. Armaturerne, som er 20-30 centimeter i diameter og vejer op til 10 kilo, kan ifølge eksperter i flysikkerhed beskadige et fly kraftigt ved eksempelvis at blive suget op i motoren eller – som i JFK-lufthavnen – trænge ind i flykroppen.
Københavns Lufthavn vil ikke oplyse, om de problematiske lysarmaturer stammer fra en eller flere producenter. Ifølge Trafikstyrelsen benyttes de nedsunkne banelys i de fleste større danske lufthavne. Politiken har forhørt sig i både Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn, og her har man ikke oplevet problemet med løsrevne armaturer, lyder det.
Sagen om de løsrevne lysarmaturer i Københavns Lufthavn har gjort, at Trafikstyrelsen fremover vil have særligt fokus på sikkerheden omkring armaturerne, når den fører tilsyn med lufthavnen.
fortsæt med at læse


























