Den har været omdiskuteret fra start til slut, men klokken 2 natten til onsdag blev EU’s parter alligevel enige om at acceptere den handelsaftale, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sidste år lavede med den amerikanske præsident, Donald Trump.
Aftalen inkluderer en solnedgangsklausul, som betyder, at den udløber i 2029 og desuden kan sløjfes, hvis USA ikke har sænket told på stål og aluminium ved årets udgang. Eller hvis Trump fremkommer med nye toldtrusler.




























