Britta Nielsen satte sig i vidnestolen. Hun var blevet klippet. Inden hun sagde noget, bøjede hendes forsvarer, Nima Nabipour, sig over hende og hviskede hende i øret.
Fredagens tema blev anholdelsen i et lejlighedskompleks i Johannesburg i Sydafrika 5. november sidste år og den efterfølgende udlevering til Danmark. For første gang skulle den 65-årige kvinde fortælle anklagerne, dommeren, tilhørerne og journalisterne i den fyldte byret i København, hvordan, hun oplevede det.




























