Mand anholdt for knivstikkeri på Strøget i København

Lyt til artiklen

En person er lørdag aften blevet stukket med en kniv på Strøget i København. Offeret er ikke i livsfare.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter. I samme besked skriver politiet, at det allerede har anholdt den udpegede gerningsmand.

Han blev pågrebet ved Rådhuspladsen, efter at flere vidner til knivstikkeriet var fulgt efter ham.

Politiet er på grund af episoden til stede på Vimmelskaftet ud for nummer 22.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her