Tenna Rasmussen sætter sig til rette på stolen i klasseværelset, smiler, læner sig tilbage og krydser armene hen over maven. I venstre hånd har hun sin mobiltelefon, også selv om hun ikke skal bruge den den næste halve time. Sådan har hun det bedst.
»Vores telefon har vi altid på os. Uden får vi det svært, fordi vi føler os jo trygge med vores telefon. Den er der som en beskyttelse på en eller anden måde«, fortæller eleven fra Herlev Gymnasium & HF.




























