Det skete i de dage, at alverden skulle skrives i mandtal. Fra Finansministeriet udgik procentsatser og regneeksempler, som de politiske kommentatorer kalder Hele Danmarks Husholdningsbudget. Skal udtales med tydelige store bogstaver, mens man står foran en regeringsbygning, hvor der vist nok sidder nogle mennesker indeni.
I denne uge har statsminister Mette Frederiksen (S) og rød blok valgt at gå ud med en generøs så-hold-da-kæft-og-hold-jul finanslov til hele befolkningen fra ble til ph.d., som vores uddannelsesredaktør udtrykker det. En strategi, der virker lige så visionær, som når en desperat mor for at få fred for ungen, der hyler på gulvet nede i Netto, rydder reolen med Kinder Mælkesnitter.




























