Efter sagen om Britta Nielsens svindel i Socialstyrelsen undersøgte Forsvarsministeriet, om lignende snyd ville kunne finde sted der.
Det var i efteråret 2018, og undersøgelsen konkluderede, at det ikke var sandsynligt; tværtimod var der god styr på kontrollen.
Det skriver DR på baggrund af en aktindsigt. Der er »høj grad af sikkerhed for, at en tilsvarende svindelsag vil blive opdaget«, er ordlyden i Forsvarets undersøgelse, ifølge DR.
Oplysningerne kommer, efter det er kommet frem, at to medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er blevet politianmeldt for mulig svindel i forbindelse med indkøb.
En rapport fra Rigsrevisionen viser manglende kontrol og bunkevis af fejl i regnskabet hos styrelsen.
Styrelse gav Rigsrevision urigtige oplysninger om millionindkøb i forsvaretForsvarsministeriets undersøgelse er lavet af Forsvarets Interne Revision, som blandt andet har undersøgt, hvordan der oprettes indkøbsordrer og hvordan de bliver kontrolleret. Undersøgelsen konkluderer, at der er enkelte »forbedringsområder«, men at der er sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer svindel.
»Der er en tilfredsstillende styring på området. Der screenes for uheldige rollekombinationer, ligesom muligheden for at kunne handle med en ’alle-rolle’ er nærlig ikke-eksisterende«, lyder det i rapporten ifølge DR.
Ifølge en aktindsigt til Politiken var det ellers netop det, at det var den samme person, som kunne bestille en ordre, godkende den og efterfølgende udbetale pengene, som Rigsrevisionen har undersøgt, og som kan være årsag til, at mulig svindel har fundet sted. Det er et brud på basale krav til håndtering af indkøb.
Fem politianmeldt og to direktører fjernet: Få overblik over svindelsag i forsvaretForsvarsminister Trine Bramsen (S) har bedt om en undersøgelse af, hvordan den mulige svindel kunne finde sted.
fortsæt med at læse




























