I 1919 udrustede en kreds af danske borgerlige nationalister og erhvervsfolk et privatorganiseret militærkorps til indsættelse i Baltikum. De centrale aktører var den unge universitetsstuderende Iver Gudme og den ældre erfarne erhvervsmand Aage Westenholz. Begge var dybt engagerede i forsvarssagen i Danmark, og begge var svorne antibolsjevikker. Deres ideologiske ekspeditionskorps fik navnet Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, og mere end 2.000 danskere lod sig hverve til de uafhængighedskrige, der fra slutningen af 1918 rasede i Baltikum.
Krigene var både borgerkrige, hvor røde og nationale baltere vendte våben mod hinanden, og nationale krige, hvor lokale tropper måtte kæmpe mod udefrakommende invasionsstyrker fra Bolsjevikrusland. Ikke mindst på grund af neutralitetspolitikken forholdt den danske radikale regering sig helt afvisende over for dansk indblanding. Så hvorfor danske nationalister valgte at udruste en privat dansk hærstyrke til indsats i dette kaos, er et godt spørgsmål. Svaret skal findes i de historiske begivenheder, der udspandt sig i og omkring Danmark i 1919.
