I begyndelsen af 1919 var frygten for en rød revolution meget stærk i Danmark. I nabolande som Finland og Tyskland havde voldelige opgør mellem revolutionære og kontrarevolutionære kastet landene ud i borgerkrig eller borgerkrigslignende tilstande. Tilsvarende rasede interne og eksterne kampe mellem bolsjevikker og nationale i alle Østersøens randstater: Estland, Letland, Litauen og Polen. Var det Danmarks tur næste gang? Historikeren Mikkel Kirkebæk skriver med udgangspunkt i sin bog ’Den yderste grænse’ om revolutionsstemningen i Danmark som fulgte i kølvandet på afslutningen af Første Verdenskrig.

De frygtede en rød revolution for 100 år siden: »En Invasion af asiatiske Elementer, som forener sig med den laveste Pøbel, vil blive den uundgåelige Følge«

Danske Baltikum-frivillige poserer med korpsets primære bevæbning, det topmoderne danskproducerede Madsen-maskingevær. Hårdt presset af Storbritannien, havde den danske regering tilladt en hemmelig eksport af 900 maskingeværer til Baltikum. Det danske frivillige korps blev rigt udstyret med disse våben og besad derfor en formidabel ildkraft.
Danske Baltikum-frivillige poserer med korpsets primære bevæbning, det topmoderne danskproducerede Madsen-maskingevær. Hårdt presset af Storbritannien, havde den danske regering tilladt en hemmelig eksport af 900 maskingeværer til Baltikum. Det danske frivillige korps blev rigt udstyret med disse våben og besad derfor en formidabel ildkraft.
Lyt til artiklen

I 1919 udrustede en kreds af danske borgerlige nationalister og erhvervsfolk et privatorganiseret militærkorps til indsættelse i Baltikum. De centrale aktører var den unge universitetsstuderende Iver Gudme og den ældre erfarne erhvervsmand Aage Westenholz. Begge var dybt engagerede i forsvarssagen i Danmark, og begge var svorne antibolsjevikker. Deres ideologiske ekspeditionskorps fik navnet Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, og mere end 2.000 danskere lod sig hverve til de uafhængighedskrige, der fra slutningen af 1918 rasede i Baltikum.

Krigene var både borgerkrige, hvor røde og nationale baltere vendte våben mod hinanden, og nationale krige, hvor lokale tropper måtte kæmpe mod udefrakommende invasionsstyrker fra Bolsjevikrusland. Ikke mindst på grund af neutralitetspolitikken forholdt den danske radikale regering sig helt afvisende over for dansk indblanding. Så hvorfor danske nationalister valgte at udruste en privat dansk hærstyrke til indsats i dette kaos, er et godt spørgsmål. Svaret skal findes i de historiske begivenheder, der udspandt sig i og omkring Danmark i 1919.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her