Whistleblowers firma afviser anklage i sag om mulig svindel i forsvaret

Søndergaard El mener ikke, at det har gjort noget forkert i forbindelse med handel med Forsvaret. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Søndergaard El mener ikke, at det har gjort noget forkert i forbindelse med handel med Forsvaret. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Firmaet Søndergaard El, der er blevet anklaget for medvirken til svindel med midler i Forsvarets Ejendomsstyrelse, afviser beskyldningerne.

Det gør selskabet fra Holstebro i en pressemeddelelse.

»Søndergaard El er meget villig til at samarbejde med eventuelt politi og myndigheder og vil selvfølgelig gerne fremvise alle vores fakturaer og øvrigt regnskab til dokumentation«, skriver selskabet i meddelelsen.

Ekspert: Minister blev orienteret 117 dage for sent om regnskabsrod

Reaktionen fra Søndergaard El følger efter, at det torsdag kom frem, at to medarbejdere ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er blevet politianmeldt.

En whistleblower, der i otte måneder har været ansat som økonomiansvarlig i Søndergaard El, mener, at der var en mistænkelig regnskabspraksis i selskabet, når det handlede med Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Bestilte pizzaovn og palleløfter

Forsvarets Ejendomsstyrelse betalte ofte meget mere for en ydelse, end den egentlig kostede.

De overskydende midler blev stående i selskabet som en slags liste, der kunne bruges til at købe ting som eksempelvis dyre lamper, pizzaovn og vingaver.

»Listen er blevet brugt til, at de kunne få udført almindelig el-arbejde som udskiftning af belysning, udskiftning af hvidevarer og så videre«.

Fem politianmeldt og to direktører fjernet: Få overblik over svindelsag i forsvaret

»De har også selv bestilt varer som eksempelvis lamper, pizzaovn og andre hvidevarer til deres køkken på kasernen, drone til inspicering af tagfladerne på kasernerne, palleløfter og foldekasser til deres lager«.

»Men Søndergaard El har aldrig leveret nogen af varerne til privatpersoner ved forsvaret. Varerne er altid enten leveret ved forsvaret eller afhentet af forsvarets folk på vores firmaadresse«, skriver Søndergaard El i meddelelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her