Det er muligt at have en betydelig økonomisk vækst og samtidig tage hensyn til klimaet ved at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
Det er konklusionen i Økonomisk Redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) sendte på gaden mandag. Beviset finder han i udviklingen i Danmark i de seneste snart 30 år siden 1990.
I den periode har Danmark haft en økonomisk vækst på 60 procent, mens udledningen af drivhusgasser er faldet med 32 procent.
Finansministeren har fået sine embedsmænd til at skrive et særligt klimakapitel, der forsøger at svare på, om det er nødvendigt at skære ned på levestandarden, hvis man skal tage hensyn til klimaet. Konklusionen er, at det indtil nu ikke har været nødvendigt. Danske virksomheder har kunnet udvide produktionen, og danske forbrugere har kunnet forbruge mere og mere, uden at det samlet set har ført til et højere udslip af drivhusgasser. Tværtimod.
»Det er lykkedes at opretholde økonomisk vækst, samtidig med at vi har mindsket vores klimaaftryk«, skriver finansministeren i sit forord.
Det er der en række forklaringer på:
Den første er, at fremgangen i den økonomiske vækst og i velstanden i samfundet først og fremmest er skabt af, at virksomheder og borgere er blevet mere produktive. De ansatte er blevet bedre uddannet. Der er udviklet ny teknologi.
En anden forklaring er, at både virksomheder og borgere er blevet bedre til at udnytte energien mere effektivt. Normalt vil øget produktion og forbrug føre til højere energiforbrug, men i Danmark er der sket en afkobling af vækst og energiforbrug. Både virksomheder og borgere har sparet på energiforbruget.
Samlet set har det betydet, at det danske energiforbrug i 2017 var lavere end i 1990, selv om bruttonationalproduktet var steget med 60 procent.
Den tredje forklaring er, at en stor del af energiproduktionen er blevet omstillet fra olie, kul og gas til vedvarende energi. Dermed er der sket et fald i udslippet af drivhusgasser med 32 procent siden 1990.
Oprejsning til politikere
Finansministeriet giver samtidig en venlig anerkendelse af de danske politikere, der både før og efter folketingsvalget 5. juni blev beskyldt for ikke at gøre noget effektivt for at nedsætte det danske udslip af drivhusgasser. Redegørelsen indeholder således en liste på 16 »udvalgte politiske aftaler«, som er indgået af brede flertal siden 1990.
Fra energiaftalen i 1990, der åbnede for storstilet brug af fjernvarme fra kraft-varme-værker i de store byer, til aftalen om klimaloven, som netop er indgået af partier med 167 mandater ud af 179 bag sig.
Med klimaloven har et bredt flertal i Folketinget forpligtet sig til, at reduktionen i udslippet af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 procent i forhold til 1990. Tempoet skal altså sættes op i de kommende år, og spørgsmålet er, om det stadig kan ske, uden at det går ud over vækst og velstand i samfundet.
Finansministeriet svarer:
»De seneste 30 års afkobling mellem vækst og udledning af drivhusgasser ventes at fortsætte i de kommende år«.
Forklaringen er blandt andet den planlagte udbygning med vedvarende energi, ikke mindst de store havvindmølleparker, som der er indgået en politisk aftale om.
Målet om en reduktion på 70 procent, der med finansministerens ord har »fået verdens øjne til at hvile på os«, er dog så ambitiøst, at der skal tages midler i brug, som kan påvirke den økonomiske vækst. Der skal tages fat på transport og landbrug, som »hidtil kun i mindre grad har bidraget til den grønne omstilling«, og der vil blive brug for nye afgifter, nye tilskud, ny regulering. Omvendt kan det også åbne for nye muligheder for erhvervslivet, at Danmark har påtaget sig rollen som »energiteknologisk foregangsland«.
Globalt er der også sket en afkobling mellem økonomisk vækst og energiforbrug, men ikke så markant, skriver Finansministeriet. Verdens samlede energiforbrug er steget med godt 55 procent fra 1990 til 2016, men »den økonomiske vækst har været betydeligt stærkere«, skriver ministeriet.
Tre millioner i arbejde
Ellers tegner Finansministeriet et billede af en dansk økonomi, der befinder sig på toppen af en højkonjunktur. På grund af en international afmatning vil det gå lidt langsommere med velstandsudviklingen i de kommende år, men der vil fortsat være en række positive tendenser i dansk økonomi.
Beskæftigelsen vil fortsætte med at stige, og den ventes at sætte en markant rekord i 2020, hvor mere end 3 millioner danskere vil være i arbejde. Siden det i 2013 begyndte at gå fremad efter den alvorlige økonomiske krise, er der skabt 240.000 nye jobs. Det har betydet, at antallet af arbejdsløse er faldet med cirka 45.000 personer til 104.000 i år.
At faldet ikke er større, skyldes, at arbejdsstyrken er blevet udvidet med knap 200.000 personer fra 2013 til 2018.
Halvdelen af dem kommer fra udlandet. Og danskerne i alderen 60-64 år fortsætter i højere grad med at arbejde. Det har øget beskæftigelsen med 50.000 personer. Til gengæld har beskæftigelsesfremgangen »været svag for unge i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne«, skriver ministeriet. Forklaringen er dels, at de unge uddanner sig mere, dels, at det for nogle af de unge er svært at få job lige efter uddannelsen.
Pengene vælter ind
Den høje beskæftigelse betyder, at pengene vælter ind i statskassen. Skattevæsenet har aldrig før opkrævet så mange penge i skat som i år, hvor statens samlede indtægter ventes at sætte rekord med 1.194 milliarder kroner.
De offentlige udgifter sætter også rekord med 1.135 milliarder kroner, men samlet giver det et overskud på de offentlige finanser på 59 milliarder kroner.
Det resultat er 61 milliarder kroner bedre, end Finansministeriet ventede for et år siden, og sådan har det været i en årrække, påpeger Dansk Byggeri i en analyse. Siden 2010 har regeringen hvert år været mere pessimistisk, end der var grund til.
Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri, har derfor også kun »et skuldertræk tilovers for«, at Finansministeriet forventer et underskud på 5,6 milliarder i 2020.
»Jeg vædder skam gerne en god flaske rødvin på, at fortegnet i de offentlige finanser også i 2020 er positivt, når den opgørelse foreligger om 14-15 måneders tid«, skriver Bo Sandberg i en kommentar.
Pengene bruges til at øge det offentlige forbrug næste år med 1,3 procent, hvilket er dobbelt så meget, som stigningen i antallet af ældre og børn nødvendiggør.
Regeringen venter også, at både huspriser, timelønninger og privat forbrug vil stige i de kommende år.
»Medmindre verdensøkonomien bremser yderligere op, er der fortsat udsigt til pæn fremgang«, skriver finansministeren.
---------------------
Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at Folketinget har 189 medlemmer. Der er 179.
