Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde knap nok indledt sit pressemøde tirsdag formiddag om en ny ydelseskommission, før pressemeddelelser fra regeringens støttepartier tikkede ind.
»Det er grotesk, at kommissionens anbefalinger skal være udgiftsneutrale«, tordnede beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), mens Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, kalder samme præmis i kommissoriet for »fuldstændig forkasteligt«.
Ydelseskommissionen har været ventet længe – og med spænding – og den får professor og forskningsdirektør Torben Tranæs som formand. Kommissionen skal med regeringens ord »gentænke kontanthjælpssystemet, som også omfatter integrationsydelsen, og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang«.
»Store dele af det system lader til at være i ubalance. Der er for mange historier om især børnefamilier, der lider for store afsavn. Vi kan se, at det er svært foreneligt med familier, som af alle mulige andre årsager har store, komplekse udfordringer«, sagde Peter Hummelgaard på pressemødet og fortsatte:
»Nogle har meget gæld, nogle har husleje, der er meget, meget høj, og vi har kunnet se, at især kontanthjælpsloftet ikke har været hensigtsmæssigt indrettet. Og det er også derfor, at vi tilbage, da vi var i opposition, sagde, at vi ville nedsætte en ydelseskommission, der kunne prøve at hjælpe os med at gentænke ydelsessystemet og finde nogle bedre balancer«.
Udgiftsneutral
Kommissionen ligger i forlængelse af det såkaldte forståelsespapir, som regeringen lavede med sine støttepartier tilbage i sommer. Spørger man SF’s Karsten Hønge, var aftalen, at hans parti skulle inddrages i formuleringen af kommissoriet, hvilket partiet ifølge ham ikke har været.
»Jeg er målløs over, at regeringen bare går solo på så vigtigt et område. Det er dybt utilfredsstillende«, siger Hønge.
Nærlæser man forståelsespapiret, står der da heller ikke her noget om, at kommissionens forslag skal være udgiftsneutrale. Den detalje skal man om til slutningen af det nye kommissorium for at finde.
»Anbefalingerne skal samlet set være udgiftsneutrale og må ikke svække beskæftigelsen. Såfremt der er behov for finansiering, kan kommissionen pege på finansieringsforslag inden for kontanthjælpssystemet bredt set«, som det lyder.
Peter Hummelgaard, vil det sige, at hvis der er nogle, der får flere penge, så skal det tages fra nogle andre på kontanthjælp eller integrationsydelse?
»Jeg tror i hvert fald, man kan sige, at vi bruger rigtig, rigtig mange penge på ydelsessystemet under ét«, indleder Hummelgaard sit svar og fortsætter: »Og jeg tror, at hvis vi på forhånd havde skrevet, at vi vil bruge 300 millioner kroner eller en halv milliard på ydelsessystemet, så havde du spurgt mig, hvorfor en halv milliard, hvorfor ikke en hel milliard. Derfor tror jeg, opgaven til kommissionen er at forsøge at flytte rundt på klodserne i ydelsessystemet og finde nogle bedre balancer, og så er det klart, at så venter der nogle politiske forhandlinger på den anden side, som så må indebære, at der politisk må blive taget stilling til, at man enten vil investere mere eller mindre i ydelsessystemet«.
»Men kommissionens opgave bliver at finde nogle bedre balancer inden for det eksisterende system, som i forvejen koster rigtig mange penge, men hvor jeg synes, at man med rette kan spørge, om vi også har indrettet det på den mest hensigtsmæssige måde til de behov, der rent faktisk er i de familier, der har brug for hjælp«.
Så det er et ja?
»Til?«
At det skal tages fra nogle andre på kontanthjælp og integrationsydelse?
»Det er i hvert fald udgangspunktet og den opgave, vi har stillet kommissionen«, svarer Peter Hummelgaard.
Løftebrud
Fra den anden fløj i Folketinget er regeringen omvendt blevet beskyldt for, at det vil være et løftebrud, hvis regeringen nu ender med at give flere penge til eksempelvis familier på integrationsydelse.
Før valget afviste S-formand Mette Frederiksen nemlig, at hendes parti ville hæve ydelserne for dem. I april blev hun eksempelvis spurgt, om flygtningefamilier, med en S-regering, kunne se frem til højere ydelser.
Frederiksens svarede: »Nej, det kan de ikke. Hvis vi gik til valg på højere ydelser, så ville vi sige, at vi gik til valg på det. Ydelseskommissionen skal finde en bedre balance i ydelserne og se på, at der ikke er børn, der kommer i klemme. Det kan for eksempel være et tilskud til huslejen«.
Og så vender vi tilbage til pressemødet tirsdag med Frederiksens beskæftigelsesminister.
Peter Hummelgaard, er det ikke de facto højere ydelser, der skal komme ud af det her, til nogle af de berørte familier?
»Meningen med det her er at prøve at finde nogle bedre balancer og også tage bestik af de mange historier, din egen avis og andre aviser har skrevet om: at der er mange, især børnefamilier – især blandt enlige – som efter vores mening lider for store afsavn. Det vil vi gerne prøve at finde nogle bedre balancer omkring og tage højde for, at der er også nogle i kontanthjælpssystemet, hvis eneste udfordring er, at de mangler et arbejde. Så er der andre, der er i systemet, hvis udfordringer er, at de enten er meget syge eller har meget komplekse problemer, og det synes vi også, at der på en eller anden måde er nødt til at blive taget højde for i systemet«, siger Peter Hummelgaard.
fortsæt med at læse
