Statsminister Mette Frederiksen (S) bør gribe ind og gøre det klart for sine ministre, at hun ikke længere vil acceptere en kultur, hvor ubehagelige sager fejes ind under gulvtæppet, og hvor der ikke gribes effektivt ind, når der er advarsler om misbrug og svindel med offentlige midler.
Det siger Peder Larsen. Han var i 20 år formand for Folketingets Statsrevisorer, der skal holde øje med, at ministerierne forvalter deres opgaver og offentlige midler korrekt.
I løbet af de senere år er respekten for, at tingene skal være i orden, dalet, mener Peder Larsen, der ser sagerne om svindel i Skatteministeriet, Socialministeriet og Forsvarsministeriet som udtryk for, at ministre og topembedsmænd ikke længere går op i at overholde god forvaltningsskik.
Og hvis der skal rettes op på det, bør statsministeren sammen med finansministeren gøre det klart med et brev til samtlige ministre.
»Hvis der kommer en rundskrivelse til alle ministre fra statsministeren og finansministeren om, at de ikke vil acceptere, at der stikkes noget under stolen i ministerierne, og ministrene får besked på, at hvis de ikke retter op, så kan de ikke regne med at fortsætte som ministre, så vil der ske noget. Så vil de fleste ministre rette ind. Det er de færreste, der vil risikere deres job som minister på den måde«, siger Peder Larsen.
»Det første, der vil ske, er, at ministeren kalder sin departementschef ind og siger: ’Jeg har fået det her brev fra statsministeren. Det er nu fra øverste hylde meldt ud, at der skal være orden i tingene, og nu forventer jeg, at du lever op til det’. Og så vil departementschefen nok også blive nødt til at læse sine mails«.
Med den sidste bemærkning hentyder Peder Larsen til, at Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, har forklaret, at han ikke havde fået læst en mail, som informerede ham om den omfattende svindelsag i Forsvarets Ejendomstjeneste.
For et år siden slap departementschefen for videre tiltale, da han havde været med til at give sin daværende kæreste og senere ægtefælle et engangsvederlag på 75.000 kr. og en månedlig lønforhøjelse på 1.500 kr. Departementschefens undskyldning var, at han ikke havde »haft godt nok styr på reglerne om inhabilitet«.
Departementschefen blev samtidig reddet af, at han havde drøftet sagen med Statsministeriets departementschef.
Peder Larsen, der frem til oktober sidste år var formand for Folketingets Statsrevisorer, mener, at respekten for god forvaltningsskik har været dalende i en årrække hos ledende embedsmænd.
»Problemet er, at der er for mange, der på hver sin måde sætter kikkerten for det blinde øje. Når man hører noget, man ikke kan lide at høre, så lader man, som om man ikke har hørt det. For det, man ikke har hørt, kan man ikke bebrejdes. Og når man ikke har hørt det, handler man heller ikke«, siger Peder Larsen.
Grundlov for forvaltning
Han hæfter sig ved, at det er fælles for svindelsagerne i Forsvarsministeriet og Socialministeriet, at det er den samme person, der har kunnet udføre flere funktioner og dermed sikre sig selv rede penge eller naturalier uden kontrol fra kolleger eller chefer.
»Det er komplet uforståeligt, at man ikke har overholdt det, der er grundloven inden for god forvaltningsskik, nemlig at der skal være funktionsadskillelse«, siger han.
»Der skal minimum være to personer på en sag, og ideelt set skal der være tre. En person, der bestiller. En anden person, der bekræfter modtagelse, og en tredje person, der betaler regningen. Ideelt set er det tre personer, der skal medvirke«.
Var forholdene også sådan, da du begyndte som statsrevisor for 28 år siden?
»Nej, nej, nej. Der tror jeg, at man de allerfleste steder overholdt de regler«.
Advarsler overhøres
En anden ting, der er karakteristisk for sagerne fra Skatteministeriet og Forsvarsministeriet, er, at der har været en række advarsler fra ministeriernes interne revision.
»Men advarslerne er blevet overhørt. Den interne revision er personer, der er ansat i ministeriet, og hvis den interne revision kommer med en kritik, så kan styrelsesdirektøren eller departementschefen sige, at det er noteret, men vi ændrer i øvrigt ikke praksis. Og så kan den interne revision ikke gøre mere. Man har benyttet sig af, at der var tale om ansatte i ministeriet, som ledelsen kunne sige op. Man kan ikke straffe Rigsrevisionen, men man kan straffe folk i intern revision, der er obsternasige«.
Rigsrevisor Lone Strøm besluttede for nogle år siden at opsige de aftaler, som Rigsrevisionen havde med ministerierne om, at den interne revision kunne udføre en del af en revisionsopgave, som Rigsrevisionen så overtog og afsluttede.
»Men det nytter ikke, hvis man ikke kan stole på det, der kommer fra intern revision«.
Hvorfor er det gået sådan med kulturen i ministerierne?
»Jeg har gennem årene oplevet, at både embedsmændene og måske også ministrene er blevet mere og mere ømfindtlige over for kritik«.
»Embedsmænd er ikke, hvad de var engang. De er for tilbøjelige til at please deres minister. Selvfølgelig skal de støtte ministeren, men en gang imellem skal de sige: ’Det går ikke, det der!’«, siger Peder Larsen.
Seneste udvikling i de mange sager skete fredag, da chefen for Storstrøms Fængsel blev fritaget for tjeneste på grund af mulige uregelmæssigheder i Kriminalforsorgens indkøbspraksis.
fortsæt med at læse
