En fodgænger er kvæstet i trafikulykke i Kolding

Lyt til artiklen

Politi arbejder torsdag formiddag i Domhusgade i Kolding, hvor der har været en trafikulykke. En fodgænger er i den forbindelse blevet kvæstet, oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.

»Både politi og en bilinspektør arbejder på stedet«, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.26. Torben Møller kan torsdag lidt efter klokken 09 ikke oplyse yderligere om, hvordan ulykken skulle være sket eller fodgængerens tilstand.

»Men vi skønner, at det er alvorligt, når vi tilkalder en bilinspektør«, siger han.

På grund af arbejdet på stedet kan det medføre trafikale udfordringer, så trafikanter kan blive dirigeret ad andre veje.

»Vi kan ikke have folk til at køre lige der, hvor vi undersøger«, siger vagtchefen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her