42-årig bilist er hårdt kvæstet i ulykke ved Brande

Lyt til artiklen

En 42-årig mand fra Ikast er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Brande natten til onsdag.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi onsdag morgen.

»Han er svært tilskadekommen, siger vagtchef Ralf Høgedal efter ulykken, der blev anmeldt klokken lige efter klokken 03.00.

»Der er tale om et eneuheld. Formentlig er et af bilens hjul kommet ud i rabatten i en blød venstrekurve, og derefter er køretøjet ramt ind i et vejtræ«, oplyser vagtchefen.

Et vidne til ulykken, der skete på Dørslundvej i Brande, alarmerede politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her