Alle, som har arbejdet i servicebranchen, ved, at der er få ting så frustrerende som en utilfreds kunde. Men det er alligevel sjældent, at kunden er danmarksmester i debat.
Frederik Vad Nielsen er forsvarende mester og formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), som i årevis har kaldt sin hjemmeside CO2-neutral. Det er sket gennem årlige indbetalinger til selskabet IngenCO2.dk, som har købt klimakreditter på vegne af ungdomspolitikerne.