Små hverdagsmanøvrer som at hente en liter mælk eller få sin medicin fra apoteket kan pludselig blive vanskelige, hvis man er en svækket borger, som helst ikke vil udsættes for virus eller er sat i hjemmekarantæne.
Flere bruger leveringsfirmaer til at få dagligvarer eller medicin afleveret foran døren, men både coop.dk og Nemlig.com skriver på deres hjemmesider, at de har svært ved at følge med den store efterspørgsel, og webapotekerne har lang leveringstid.


























