»Vi går tilbage nu,« siger pædagog Jette Schubert til den lille pige Kristina.
De bevæger sig hen mod udgangen af legepladsen.
Under normale omstændigheder kræver det noget af et tællesystem og overblik at få en hel gruppe børnehavebørn med tilbage til institutionen. Men i dag er det noget lettere. Jette Schubert skal nemlig kun kigge efter en enkelt, og det er Kristina.
»Skal hun også med?« spørger Kristina og peger på en kvinde med klapvogn bagved.
»Ja, de er jo hos os i dag,« lyder svaret.
Bag dem kommer pædagogisk assistent Victoria Sofia Malten Buemann trillende med en lille dreng.
De to voksne og to børn er fra hver deres institution og har ikke mødt hinanden før i dag. Nu er de alle en del af det samme nødpasningstilbud.
Beredskabets børn
Statsministeren meddelte i sidste uge, at alle daginstitutioner fra mandag skal holde lukket på grund af den hurtigt smittende coronavirus. Børn, hvis forældre har akutte samfundsfunktioner, har stadig mulighed for at blive passet i såkaldt nødpasning.
Til dagligt er der omkring 1.200 børn i F-klyngen på Amager. I dag er de kun to. Et barn fra børneinstitutionen Havblik og et fra børnehuset GAIA.
Børnenes forældre arbejder som henholdsvis læger, sygeplejerske og med udsatte unge og har altså en vigtig samfundsfunktion. De er kort sagt »børn af beredskabet«, som pædagog Jette Schubert selv formulerer det.
De kommende uger vil begge børn holde til i Havbliks lokaler med hver deres voksne.
Det er en noget uvant situation for både Jette Schubert og Victoria Sofia Malten Buemann. Udover at de aldrig har mødt hinanden før i dag, er der også meget andet nyt at forholde sig til - blandt andet smittefare.
»Vi prøver at undgå tæt kontakt med børnene, men når de for eksempel slår sig, bliver vi jo nødt til at trøste dem. Samtidig prøver vi at komme så meget ud som muligt, så de kan løbe rundt og få frisk luft. Så vi ikke er så tæt på hinanden«, forklarer Jette Schubert.
Ingen buffet
Den lille gruppe på fire går imod Netto. Til hverdag har institutionen sin egen madordning, men ligesom næsten alt andet personale, er de også sendt hjem. Derfor står de to pædagoger selv for frokost.
»Der bliver ingen buffet. Vi skal bare have rugbrød,« siger Jette Schubert og kigger ned på Kristina, som stolt holder indkøbslisten i hånden.
»Vi kan måske lave et bageprojekt«, lyder det bagved fra Victoria Sofia Malten Buemann, som kommer trillende med den lille dreng.
En dame genkender stemmerne bag hylderne og stikker hovedet frem. Hun er til daglig også pædagog i Havblik, men er i disse dage ligesom så mange andre sendt hjem.
»Nå, I har da fået hele klyngen med«, siger hun grinende og kigger på de to børn.
»Ja, det er gode normeringer«, svarer Jette Schubert med et smil.
Firkløveret når til kassen. De tunge indkøbsposer skal de ikke tænke på, for i dag er der masser af plads i klapvognen.
En speciel situation
Jette Schubert har været pædagog i 30 år og har med sine egne ord »aldrig oplevet noget lignende«.
»Der kan faktisk også være for få børn i en institution. Der findes en nedre grænse«, siger Jette Schubert med et smil og henviser til den store debat om normeringer i børnehaver.
Også pædagogisk assistent Victoria Sofia Malten Buemann oplever situationen speciel. Særligt på grund af smittefaren.
»Jeg tænker over, hvor mange jeg ser privat, når jeg stadig går på arbejde. Hele situationen er så uforudsigelig«, forklarer hun.
Både Jette Schubert og Victoria Sofia Malten Buemann vil være på arbejde hele den kommende uge. Det skyldes, at det er mest trygt for børnene, at det er de samme voksne.
Sprit, flyverdragt og håndvask
De to voksne og børn går ind ad lågen til Havblik.
»Hvor skal klapvognen være?« spørger Victoria Sofia Malten Buemann.
Jette Schubert peger mod et lille skur.
Børnene går ind ad hoveddøren. De små hænder placeres på håndspritpumpen. Den gennemsigtige væske køres rundt mellem fingrene. De træder ind i garderoben for at befri sig fra flyverdragterne. En-to-tre, så har Kristina smidt dragten og er hoppet i sine sutsko.
Lydniveauet er langt fra, hvad man vil forbinde med en børnehave lige inden frokosttid. Her er ingen råb fra børn med sultne maver og ingen omrokering af møbler, men helt stille.
Jette Schubert følger Kristina ud på badeværelset. Nu er det tid til at vaske hænder. I dag er der ingen kø ved håndvasken, så Kristina stryger direkte hen og tænder vandet. Hun kigger koncentreret på sine hænder og sørger for, at de bliver vasket godt og grundigt. Håndvasken slukkes og fingrene tørres.
Nu skal der leges, indtil Jette Schubert har anrettet maden.
fortsæt med at læse
